Når der er mange mennesker i bevægelse, stiller det høje krav til, at ventilationen tilpasses derefter, så den skabe...
I 2005 blev Københavns Lufthavn kåret til verdens bedste lufthavn. I 2014 var antallet af passager på over 25 millioner, og heraf var de 23 millioner udenrigspassagerer. I de seneste årtier har man satset på en omfattende udbygning af hele lufthavnsområdet og af terminalerne. Når der er mange mennesker i bevægelse, stiller det høje krav til, at ventilationen tilpasses derefter, så den skaber den rette temperatur og luftmængde i forhold til antallet af personer.
De seneste 10 år har IV Produkt været hovedleverandør af ventilationsaggregater til Københavns Lufthavn, hvilket i høj grad skyldes, at IV Produkt var tidligt ude med direkte drevne ventilatorer. Det seneste projekt var udbygning af shoppingområder og sikkerhedszoner med Flexomix-aggregater i forskellige størrelser.