Vi lancerer en integreret kølevarmepumpe som både forenkler installationen og sænker driftsomkostningerne.
Efter mange beregninger, timers forskning, et omfattende antal feltforsøg og målinger i vores Innovations Center er vi nu klar til at lancere det nye produkt ThermoCooler HP. ThermoCooler HP er en kølevarmepumpe, som er integreret i aggregatserien Envistar Flex.
Alle kølevarmepumpens dele er indbygget i en moduldel, der placeres i luftbehandlingsaggregatet. Det medfører, at du får en totalløsning for op varmning af ventilationsluft og komfortkøling i ét aggregat. Da alt er integreret i luftbehandlingsaggregatet, er der hverken brug for varmeflade, shuntgrupper eller udendørs køleinstallationer.
Tilstrækkeligt selv om vinteren
På en kold vinterdag ved -20°C kan IV Produkts aggregat med ThermoCooler HP klare 20°C i indblæsning ved en udsugningstemperatur på 22°C uden at tilføre eftervarme. Hvis rotoren har en virkningsgrad på 83%, kan kølevarmepumpen ThermoCooler HP sammen med rotoren nå en tør temperaturvirkningsgrad på over 90%. Elektricitet fra kompressoren er ikke medregnet.
Fordele i alle led
Indtransport. Når IV Produkt udvikler produkter, lægges der stor vægt på, at det skal være let at transportere dem ind i bygningen. Derfor er ThermoCooler HP konstrueret i en separat moduldel, der kan passere gennem en åbning på 900mm.
Installation. Idet hele installationen til køling og tilskudsvarme til ventilation er integreret i aggregatet, er der ikke behov for dyre og pladskrævende shuntgrupper og rørføringer. Ansvaret for installationen ligger hos én leverandør i stedet for hos flere forskellige.
Drift. Da ThermoCooler HP ikke har brug for afrimning, har kompressorerne og batterierne en længere levetid. Driftsomkostningerne til køling og varme bliver væsentligt lavere sammenlignet med en traditionel installation med shuntgrupper og kondensatorer.
Værdiforøgelse. Med kølevarmepumpen ThermoCooler HP frigøres plads på taget, og det skaber en femte facade. Tagoverfladen kan udnyttes til en dejlig terrasse med mange muligheder. Ejendommen bliver mere attraktiv, der frigøres plads, værdien stiger, og lejeindtægten øges.
ThermoCooler HP – Integreret kølevarmepumpe
- 11 størrelser, luftmængde 0,25–10 m3/s
- Lave installations- og vedligeholdelsesomkostninger
- Én leverandør, ét ansvar